21. februar 2022
Vores kunder giver Pump’n’Grow 4,24 ud af 5
Vi har spurgt 17 af vores kunder om deres erfaringer med mælkeanlægget Pump’n’Grow. De er lige så begejstrerede som os og melder fx om smågrise med en højere vægt ved fravænning.
- Nemt at betjene – supersimpelt.
- Fuldautomatisk, stabilt og rengøringsvenligt.
- Prisen er billig og montagen er nem.
Det er blot nogle af de ord, som vores kunder har givet mælkeanlægget Pump’n’Grow med på vejen i vores kundeundersøgelse. Vi har spurgt 17 kunder om anlæggets styrker og udfordringer, for det er i samarbejde med vores kunder, at vi kan forbedre og udvikle vores produkter. Kunderne er geografisk repræsentative for hele Danmark. Derudover er både nuværende og tidligere kunder af Pump’n’Grow mælkeanlægget blevet udvalgt for at få så ærlige og konstruktive tilbagemeldinger som muligt.
Kundeundersøgelsen skulle afdække hvilke udfordringer og forbedringer kunderne ser ifbm. brug af Pump'n'Grow mælkeanlægget, så evt. optimeringer og forbedringer af anlægget gavner kunderne.
Det bliver især fremhævet i undersøgelsen, at anlægget er med til at optimere farestalden. Det skyldes, at egenfravænningen forbedres; dermed færre ammesøer, og smågrisene har desuden en højere vægt på mellem 300-1000 g ved fravænning.
Brugervenligt anlæg
I gennemsnit brugte vores kunder mellem et kvarter og en halv time dagligt på anlægget på rengøring, opfyldning af mælk mv. Og den store brugervenlighed blev fremhævet af flere:
”Jeg er meget tilfreds med brugervenligheden af Pump’n’Grow i forbindelse med daglig brug og rengøring”, fortæller en af respondenterne.
Sammenlagt blev brugervenligheden vurderet til at være 4,24 på en skala fra 1 til 5 (hvor 1 er ”meget utilfreds” og 5 er ”meget tilfreds”).
Anlæggets udfordringer og styrker
Anlægget har også et par udfordringer, som flere nævner – mælken skal være helt opløseligt i koldt vand, så det kan være svært at vælge mælkeprodukter fra en anden producent.
Til gengæld er kundernes vurdering af anlæggets styrker meget entydig:
- Nemt at betjene – supersimpelt.
- Prisen er billig og montagen er nem.
- Frisk mælk, hyppig opblanding, kan blande en stor mængde mælk uden hjælp.
- Anlægget er simpelt og brugervenligt, samtidig med at prisen er billig.
- Letforståeligt for medarbejdere.
- Anlægget er meget stabilt.
- Fuldautomatisk, stabilt og rengøringsvenligt.
Anbefal til en kollega
Generelt er vurderingen af mælkeanlægget positiv – det kommer især til udtrykt i, om kunderne vil anbefale Pump’n’Grow og AB Neo til en kollega.
Det er deltagerne i undersøgelsen meget tydelige om. På en skala fra 1 til 5 (hvor 1 er ”meget uenig” og 5 er ”meget enig”) er resultatet på 4,24 i anbefaling til en kollega med kommentarerne:
”Billig og god måde at optimere egenfravænning.”
”Funktionsdygtigt, simpelt og billigt i drift.”
”Det er simpelt, og det har god effekt.”
Tak til de kunder, der har bidraget til vores undersøgelse.