Tilbage til nyheder

24. oktober 2022

Søren Hansen

Smågriseproducenten Søren Hansen i Sunds har mindre belægning end tidligere. Siden han installerede et mælkeanlæg, er fravænningsvægten accelereret.

Søren Hansen fik tidligt installeret mælkeanlægget på sin bedrift.

Søren Hansen

''Øget automatisering af mælketildelingen er absolut fordelagtig, især når du ikke har erfarne medarbejdere i farestalden. Det giver en tryghed i forhold til at vide, at pattegrisene løbende får mælk’’ siger Søren Hansen, der også har undersøgt hvor mange pattegrise, der bruger mælkeanlægget ved at overvåge stalden over en længere periode i samarbejde med AB Neo, Danmark.

 

I forbindelse med overvågningen blev pattegrise også vejet. Derfor var det en øjenåbner for ham, da han indså, at hans grise vokser meget mere end tidligere.

 

Søren Hansen

"Vi har nået en daglig tilvækst på 599 gram, for grise fra 8,9 kg til 31,9 kg. Jeg har aldrig tidligere oplevet en tilvækst i nærheden af det.’’ siger Søren Hansen som også understreger, at den daglige tilvækst øges med yderligere 100 gram ved at bruge et Pump’n’Grow mælkeanlæg.

 

Søren Hansens bedrift, med 475 søer og salg af 30 kg grise, drives med 14 dages drift og fem ugers fravænning. Mælken tildeles fra dag 3 til slutningen af ​​uge 4. Tidspunktet for mælketildelingen blev hurtigt en del af driften.

''Hvis du tildeler mælk på dag 0, vil der være risiko for, at pattegrisene går fra soen og begynder at drikke fra mælkekoppen i stedet. Dette kan forårsage, at soen stopper med at producere mælk; derfor har vi fastslået, at mælkesupplementet først skal være tilgængeligt fra dag 3’’ siger han.

Økonomisk har Søren Hansen oplevet en betydelig gevinst ved at investere i et mælkeanlæg. Anlægget er med til at øge vægten ved fravænning, fordi mælken kombineret med tildeling af tørfoder fra dag 10 er en kombination, der modner grisenes tarm, inden de flyttes over i klimastalden.

 

Søren Hansen

''Gennemsnitsvægten ved fravænning er 8,9 kg for de grise, der skal direkte over i klimastalden. Vi har også en mindre andel af grise, der får 14 dage i babystalden. Generelt har vi en kortere gennemløbstid i klimastalden. Tidligere brugte grisene 7,5 uger i klimastalden, nu bruger vi 6,5 uger i gennemsnit - de første grise sælges allerede efter fem uger. Da vi kan få grisene hurtigere ud, bliver presset mindre, og det er med til at få en højere vægtforøgelse, siger han.

 

Resultaterne fra griseproducenten Søren Hansen, med øget vægt ved fravænning og priskonkurrencedygtig fodring, er ikke overraskende, hvis man spørger Emil Bay Mortensen, som er teknisk salgskonsulent hos AB Neo, Danmark

 

Emil Bay Mortensen

’’De resultater, Søren har opnået, er resultater, vi løbende ser hos vores andre kunder."

 

Mælkeanlægget er installeret hos mange danske griseproducenter, og europæiske griseproducenter er også begyndt at bruge det fuldautomatiske mælkeanlæg. Resultaterne fra forsøget udført af Søren Hansen og AB Neo er dog stadig en stor overraskelse – resultaterne viste, at de mindste pattegrise har et stort vækstpotentiale.

De mindste smågrise ved fødsel (<1,1 kg) viste, at de kunne nå en tilvækst kun 10 gram mindre end den gennemsnitlige tilvækst. Den gennemsnitlige tilvækst var 599 gram, så de mindste smågrise tog i gennemsnit 589 gram på om dagen.

’’Vi har fået øjnene op for det store potentiale for de mindste pattegrise. For eksempel havde vi en gris, der blev født med en vægt på 890 gram. Da den blev fravænnet, vejede den 9,8 kg.’’ forklarer Emil Bay Mortensen. Han oplyser også, at forsøget validerede, at 99% af alle pattegrise brugte mælkekoppen senest på dag 21, som er et godt salgsargument.

 

Mælkeanlægget påvirker økonomien positivt – det er Søren Hansen enig i.

’’Vi har så mange store fravænnede grise, at vi nu fravænner 70% af grisene direkte på blanding 2 i klimastalden. De resterende grise fravænnes på blanding 1, som er dyrere. Før var det modsat. Denne situation giver en økonomisk sikkerhed,’’ siger Søren Hansen, der overvejer, om han også skal bruge automatisk tørfodertildeling i farestalden.

’’Jeg vil øge antallet af foderrationer af tørfoder i farestalden. Derfor vil jeg overveje automatisk fodertildeling af tørfoder i fremtiden.’’ fastslår han.