Tilbage til nyheder

31. oktober 2022

Sådan øger du indtjeningen på dine smågrise

Få styr på grisenes basale behov – og tjen op til 4-4,5 kr. mere pr. gris

God management er virkelig vigtigt, hvis man vil tjene maksimalt på sine grise. Vi kommer her med simple basale do and dont's, som kan have rigtig stor betydning på din besætning. Kombinationen og fokus på god hygiejne og management betyder ufattelig meget, når man regner på gevinsten eller tabet pr. gris.

 

Klargøring af stalden [VDU]

  • [Vask
    Iblødsæt stalden, anvend en god sæbe og vask efterfølgende.
  • [Desinficering
    OBS! Afføring kan ikke desinficeres. Hav derfor fokus på grundig vask. Sprøjt desinfektionsmiddel på efter vandet er »dryppet af« for optimal virkning på inventar / gulv.
  • [Udtørring
    Vær opmærksom på, at et vådt gulv føles 5-10OC koldere end et tørt gulv. Sørg for god varmetilsætning og ventilering. Gulvet er først tørt, når gulv og luft har samme temperatur.

 

Indsættelse af grise og klimastyring

  • [Sortering
    Placer de mindste grise i midten af sektionen. De største grise placeres ud mod ydermurene, som oftest er de koldeste stier. Efterlad altid mindst én tom sti i sektionen til udsortering af de grise som falder fra
  • [Optimeret sti
    Tag hånd om de mindste: Optimeret sti. De mindste grise sorteres fra i en sti med ekstra varmetilsætning. Tilsæt eventuelt 10 % DanMilk Ideal i den allerede anvendte foderblanding for at opnå en bedre foderoptagelse. Tildel vand i trug med vandspejl.
  • [Staldtemperatur
    Grisene indsættes i en opvarmet stald med en rumtemperatur på min. 24C. Fremløbstemperatur til gulvvarme: 38- 40C. Grisene bør ligge jævnt under overdækningen, og hvis de ’klumper’ sammen, er det for koldt. Husk et intakt forhæng på overdækningerne.

 

Vejledende temperaturkurver:

Vægt Diffust ventileret Stråleventileret
7 kg 22-24 C 23-25 C
10 kg 22 C 23 C
14 kg 21 C 23 C
18 kg 20 C 22 C
21 kg 19 C 21 C
25 kg 18 C 20 C
30 kg 17 C 20 C

 

Kontrol af vand og foder

  • Rene vandrør
    Lavt vandflow, høj staldtemperatur og evt. medicin kan skabe uhensigtsmæssig bakterievækst, hvilket igen kan resultere i diarré. Vi anbefaler at rense vandrørene med et egnet produkt.
  • Vandforsyning
    Dårlig vandforsyning resulterer ofte i dårlig foderoptagelse, derfor bør der maks. være 10 grise pr. ventil, 2 ventiler pr. sti, og maks. 15-30 grise om en drikkekop.
  • Foderforsyning
    Der bør maks. være 20-25 grise pr. side ved rørforderautomater, og maks. 5 grise pr. ædeplads ved vådfodring i langtrug. Husk at holde foderautomaterne rene. Vi anbefaler anvendelse af syre.

 

Økonomiske nøgletal:

Overlevelse + /- 1 %-point Tilvækst + /- 30 g tilvækst Foderforbrug + /- 0,10 FEsv/kg
+ /- 3-3,5 kr. pr. produceret gris + /- 4,00 kr. pr. produceret gris + /- 4,75 kr. pr. produceret gris