31. oktober 2022
Hvorfor skal man have fokus på fodringsstrategien?
Emil Mortensen - Technical Sales Consultant AB Neo, Danmark
En succesfuld fravænning kræver fokus på den rigtige fodringsstrategi, hvor blandt andet enzymtræning allerede i farestalden og korrekt foder er faktorer, der kan gøre fravænningen nemmere.
Det kommer ikke som en overraskelse for nogen, at selve fravænningen er en udfordring for smågrisene. Fokus på dette emne har været stort de senere år, fordi det er i fravænningsfasen, hvor alt det gode arbejde fra farestalden kan falde til jorden.
AB Neo’s Primary Diets koncept tilbyder vejledning og kvalitetsfoderløsninger til smågriseproducenter, så helheden kan skabe forandringerne i produktionen.
Emil Bay Mortensen er Technical Sales Consultant hos AB Neo og er uddannet landmand og Agrarøkonom. Han har set mange farestier og klimastalde gennem sit tidligere arbejde som driftleder i en svinebesætning og nu gennem AB Neo.
”De fleste ved, at enzymtræning allerede i farestalden er vigtig for, at grisen kommer godt i gang efter fravænning, og hvis alt går vel, har en tilvækst på mindst 100 gram pr. dag den første uge,” fortæller Emil Bay Mortensen og fortsætter:
”Men hvordan? Tarmsystemet og fordøjelsesenzymer er tilpasset mælk. Smågrisene tilbydes ofte tørfoder 8-14 dage før fravænning, men kun et fåtal af grisene æder betydelige mængder. Mange smågrise vil derfor lave et brat skifte fra mælk til tørfoder, uden at de har udviklet enzymer og en mavetarmkanal, der er i stand til at fordøje og absorbere tørfoder.”
Det duer altså ikke blot at smide foder i en krybbe to gange om dagen til pattegrisene i farestalden, hvor pattegrisene selv skal finde hen og erkende, at de skal æde foderet. Det bedste man kan gøre er at udnytte grisenes nysgerrighed og naturlige rodeadfærd. Samtidig skal pattegrisene vænnes til tidligt at optage tørfoder og nå et højt foderoptag, før de fravænnes.
”Som bonus, og lige så vigtigt, ”trænes” enzymfordøjelsen i grisenes mavetarmkanal, så de er klar til at fordøje tørfoderet, når de fravænnes. Best practice er at starte, når grisene er 8-12 dage gamle, hvor der tildeles foder 2 gange dagligt på gulvet, kun en lille (barne) håndfuld. Hvis det er en faresti med fuldspaltegulv, tildeles foderet helst oppe i hulen eller på varmepladen. Der er gode erfaringer med, at soen de første dage kan nå lidt af foderet – grisene lærer af deres mor, og grisenes interesse for foderet bliver øget,” fortæller Emil Bay Mortensen.
Når grisene har fået smag for foderet, kan det placeres i trug for at minimere foderspild. I uge 3 efter faring øges antallet af gange pattegrisene fodres. Jo flere gange der fodres, jo mere foder kan der ”snydes” i grisene.
”Det er nyhedsværdien, der skal udnyttes i foderet. Foderet skal være friskt og velsmagende. Derfor skal fodervognen heller ikke står i den varme stald. Det sænker friskheden og fjerner smagsnuancerne,” siger Emil Bay Mortensen.
Fodr med foder, der indeholder mælk
Mælkeanlægget er en kærkommen hjælp, hvis det benyttes korrekt, der både styrker søernes performance og grisenes overlevelse i farestalden, men det er ikke en undskyldning for ikke at fodre pattegrisene.
”Fodring med et smagfuldt tørfoder indeholdende en stor portion mælk af samme kvalitet, som det, de har fået fra mælkeanlægget, vil gøre overgangen fra mælken lettere,” siger Pia Sørensen.
Flere praktiserer at lukke ned for mælken en uge før fravænning, men det betyder også, at man vil komme til at slæbe meget mere foder ind til grisene op til fravænning.
”Grise, som har haft adgang til mælkeanlæg, har været vant til at være mætte, og det vil de fortsat, så indtaget af tørfoder stiger. Men den tidligere introduktion af tørfoder gør, at overgangen fra mælk til foder går smertefrit,” siger Pia Sørensen.
Gå ikke på kompromis med foderet
”Det er vigtigt, at fravænningsfoderet er optimalt sammensat, og man ikke går på kompromis. Godt begyndt er halvt fuldendt, og hvis fravænningsfoderet udgør 5% af foderomkostningerne, er det ikke her, man kan eller skal gøre de store besparelser,” siger Emil Bay Mortensen om foderkvaliteten til smågrise.
Målet er, at udnytte grisenes vækstpotentiale fra dag et og proteindelen optimeres, således der anvendes letfordøjelige proteinkilder med en optimal aminosyresammensætning. Målet er, at en maksimal andel af proteinet absorberes, og samtidig at andelen af ufordøjet protein reduceres. Dette opnås ved at benytte letfordøjeligt sojaprotein sammen med mælkeprotein.
”Somælk indeholder ikke stivelse, og derfor producerer pattegrise kun meget lidt enzymer, der kan spalte stivelse. Stivelsesfordøjeligheden vil derfor helt naturligt være meget lav de første uger efter fravænning. Fin formaling af korndelen samt varmebehandling vil lette fordøjeligheden. Protein, som ikke bliver fordøjet i mave og tyndtarm, vil i tyktarmen danne grobund for patogener og øge risikoen for diarré hos smågrise.”
Gå efter smagsgenkendelighed
Tag foderet som grisene kender fra farestalden over i klimastalden, så de får genkendeligt foder som minimum de første dage efter fravænning. Lav planer for, hvordan foderskiftene skal ske.
”Del grisene op i små, mellem og store og hvis muligt, skift, når grisene har den rette vægt. Der er tendens til, at der først skiftes til næste blanding, når de mindste grise er store nok. Dette er ikke det mest ideelle for foderøkonomien, da de store grise ikke kvitterer for det. Skift i stedet når mellem-grisene har den rette størrelse,” siger Pia Sørensen og fortsætter:
”Vand er det vigtigste medicin vi har, og det skal udnyttes. Trug med vandspejl kan være en god løsning til at hæve vandoptagelsen efter fravænning. Drikkenipler er ofte svære at håndtere for de små grise, da de ikke kender til deres funktion. Vand med elektrolytter kan også have en positiv effekt på vandoptaget efter fravænning og være med til at stabilisere mavesundheden.”
Derfor skal du fodre fra uge 2 i farestalden
Vores ekspert Jens giver dig her information om hvorfor du allerede skal fodre fra uge 2 i farestalden.
Udover det får du også tips til at få succes i farestalden:
- Benyt et godt fravænningsfoder
- Benyt en foderskovl til at styre mængderne af foder
- Korrekt temperatur
- Adgang til frisk vand
- Tørt leje til grisene
Undgå at give mælk efter fravænning
Mange vil gerne give mælk til de mindste efter fravænning, for at gøre det godt. Men oftest er det som at give narkomaner et fix.
”Grisene vil blive mætte af mælken og ikke optage foder. Skal man forsøge at snyde foder i grisene, kan vådfoder i langtrug være en løsning. Grisene er sociale dyr og vil gerne æde samtidig. Ligeledes vil noget nyt i krybben udfordre deres nysgerrighed,” siger Emil Bay Mortensen og understreger, at man skal benytte en foderblanding, som suger godt med vand.
”Lagdeler vand og foder, vil grisene drikke sig mætte i vand og ikke nå foderet. Grisene skal have ædt suppen op gerne i løbet af en halv time. Foder på gulvet har de ofte været vant til i farestalden og kan hjælpe foderoptaget de første dage efter fravænning.”